25
apr
På med badetøjet
Bjørnø karakteriserer sig ved den smukke natur og gode badestrande. Har I små børn, der skal med ud at bade, er der en dejlig strand ved molen, hvor I både får sand og lavt vand. Elsker I at svømme, er molen i sig selv et godt badested, ligesom I også finder en lækker sandstrand med dybt vand på nordspidsen af Bjørnø – ved ”Gabet”. Her får I samtidig udsyn til en masse skibe, der sejler forbi. Leder I efter det mest fredelige sted at bade, skal I bevæge jer mod syd. På søndersiden finder I det friskeste vand, stenfyldte strande og masser af fred og ro til at bade.