Sommerpension i juli-august – Dobbeltværelse for 2 personer – Værelse 3
Sommerpension på Bjørnøgård
Bjørnøgård kommer i år med et nyt tiltag – nemlig muligheden for at tjekke ind på Bjørnøgårds Sommerpension. Der er plads til i alt 11 gæster ad gangen. I har mulighed for at tjekke ind i grupper eller enkeltvist.
Værelse 3 – Beskrivelse af dobbeltværelset
Værelse 3 er et lækkert dobbeltværelse for 2 personer i Bjørnøgårds hovedbygning. Værelset har en dobbeltseng. I får adgang til et fælles badeværelse og et fælles køkken og som del af Sommerpensionen, venter der jer fuld forplejning med lækker mad, kaffe og kage.
Billeder
I får lækker mad under jeres ophold på Bjørnøgårds Sommerpension
Når I kommer som gæster i Sommerpensionen, får I fuld forplejning under jeres ophold. Jeg byder på morgenmad i fælleskøkkenet, hvor I også kan forberede madpakker til frokost. I Café Pileflet byder jeg jer på eftermiddagskaffe og kage kl. 15.00, og så disker jeg op med lækker aftensmad kl. 18.00. Om aftenen har I mulighed for selv at lave aftenskaffe/the. Jeg anbefaler, at I nyder kaffen nede på molen, mens I ser solnedgangen over Dyreborg. Det er efterhånden blevet en tradition som både øboere og gæster nyder godt af.
Ro i havkajak, bliv lystfisker eller udfold de kreative evner
Som del af Sommerpensionen har I mulighed for at låne Bjørnøgårds kajakker gratis, så I kan tage ud og ro havkajak. Uden for Sommerpensionen koster det dagligt 250 kr,- pr. person at leje en kajak. Hvis I er mere til fiskeri, har I også mulighed for at låne forskelligt fiskeudstyr gratis.
Derudover kan I frit benytte Bjørnøgårds smukt indrettede lyse krea-rum, hvis I er til de mere kreative udfoldelser. I skal blot selv medbringe jeres materialer.
Sidst, men ikke mindst, vil der i perioder være forskellige workshops, som I skal være velkomne til at deltage i.
OBS! Som gæst i sommerpensionen skal du booke minimum 3 overnatninger.
Rumfordeling
Sovepladser: 2
Badeværelse: Fælles
Køkken: Fælles
Senge: 1
Indtjekning: 14:00
Udtjekning: 11:00
Praktisk
TV: Nej
Internet: Ja
Aircondition: Nej
Rengøring: Ja
Rygning indendørs: Nej
Mad: Ja
Linned: Ja
Priser
Dobbeltværelse for 2 personer: 860 kr. pr. døgn